Fotos: Jens Lindhe

PROJEKTTEAM

Karlsson arkitekter & VLA (arkitekter og totalrådgivere)

Moe AS, NNE Pharmaplan & Cenergia (ingeniører) Schønherr (landskabsarkitekt) Bartenbach (belysning) Malene Landgreen & Ursula Andkjær Olsen (kunstnerisk udsmykning)

 

BYGHERRE

Region Sjælland

 

LOKALITET

Slagelse, Danmark

 

PROGRAM

Nyt psykiatrisk sygehus for almen & retspsykiatri,

samt den landsdækkende sikrings afdeling, sportsfaciliteter,

videncenter og undervisninglokaler.

Sygehuset omfatter 194 sengepladser

samt arbejdspladser for ca.650 ansatte.

 

AREAL

44.000 m²

 

STATUS

Indviet 2015

ET FYRTÅRN FOR fremtidens PSYKIATRIBYGGERI

1. præmie i idékonkurrence i 2009 og i projektkonkurrence i 2010. Indviet i september 2015. 

Karlsson arkitekter har stået i spidsen for udviklingen af fremtidens rammer til behandling af psykiatriske patienter. Vi har ledet den innovative proces for at optimere dagslysindfald, styrke ude-inde-relationen, overskueligheden og transparensen, en banebrydende ‘helende’ LED-belysning, stoflige materialer, kunst, farvesætning, poesi og meget andet i et forløb med et omfattende brugersamarbejde. 

Projektet er med 44.000 kvm det største psykiatribyggeri i nyere tid og indeholder plads til 190 patienter fordelt på både almenpsykiatrisk, retspsykiatrisk og sikrede afsnit. Herudover opføres ambulatorium, akutmodtagelse, idræts- og svømmefaciliteter samt et Videncenter til forskning og undervisning.

De enkelte afsnit er samlet omkring fælles facilteter for behandling, aktiviteter, idræt, madlavning og uderum. Disponeringen understøtter nye organisationsmodeller i fremtidens psykiatri, teams, specialer etc.

De bærende idéer i projektet er bla. :

- helende arkitektur og 'recovery'-princippet

- transparens og nærhed mellem mennesker og funktioner

- generellitet og fleksibilitet i de enkelte rum og afsnit

- hieraki i rumlighed og stimuli

En væsentlig del af behandlingen for en række psykiatripatienter er vedligeholdelse af sociale kompetencer og helt almindelige daglige gøremål - madlavning, tøjvask m.m.Men også sport og bevægelsesaktiviteter er med til at øge den enkeltes selvopfattelse og fysik.Adgang til haverum fra både patientafsnit og fællesområder er et væsentligt element i projektet.Beplantning i de enkelte haverum skaber et oplevelsesrigt og overskueligt supplement til husets opholds- og behand- lingsarealer.

Projektet indeholder også en række idrætsfaciliteter, herunder 2 sportshaller, svømmehal og tilsvarende udendørs sportsanlæg. Overalt er der fokus på sikkerhed og overskuelighed for både patienter og personale, hvilket sikrer anvendelse af faciliteterne.

I samarbejde med Malene Landgreen og Ursula Andkjær Olsen, er der udviklet en samlet udsmykning for byggeriet baseret på de bærende idéer i projektet - transparens og nærhed samt hieraki i rumlighed og stimuli. Udsmykningen er baseret på en identitets- og stemningsskabende farvesætning af overflader og inventar samt en litterær og grafisk afskærmning af glasvæggene i projektet.Tekster er udarbejdet i et dynamisk samarbejde mellem kunstner og personale samt patientergrupper.

Også om natten er der fokus på stemning og oplevelse, idet belysning indendørs og udendørs udføres i LED med en raffineret farvestyring som følger årets og døgnets rytme. En række undersøgelser har vist at dette understøtter god behandling og begrænser gener ved natarbejde.