Karlsson arkitekter arbejder i øjeblikket med udvikling af Fremtidens Væresteder for nogle af samfundets mest udsatte.
Kirkens Korshær er bygherre på i alt 3 udviklingsprojekter i Holbæk, Nykøbing Falster og Esbjerg og Karlsson arkitekter er totalrådgiver i Holbæk og Nykøbing F med Anders Jensen Rådgivende Ingeniører som underrådgiver. Hele projektet er financieret af Kirkens Korshær, Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania.
Det overordnede formål er at udvikle modeller og konkrete projekter for at sætte helt nye standarter for værestedsarbejdet i Danmark. Resultatet skal være et nyt være-gøre-handlested med unikke rammer for det sociale arbejde.
Vi har allerede gennemført spændende brugerprocesser for begge projekter og er nu i fuld gang med projekteringen.
Design for dem der behøver det mest !


