Demens- og HjerneCentrum Århus

 

PROJEKTTEAM

Karlsson arkitekter

 

BYGHERRE

Århus Kommune – Sundhed & Omsorg

 

LOKALITET

Århus, Danmark

 

PROGRAM

Programmering og etablering af Demens- og HjerneCentrum Århus

 

AREAL

10 000 m²

 

STATUS

Idéoplag til konkurrencen, 2015

 

 

 

 

 

 

MOTIV AF ’BYEN’ SOM BOLIGKONCEPT TIL ÆLDRE MED DEMENS

Ifølge Nationalt Videncenter for Demens forventes antallet af personer med demenssygdomme at vokse markant i fremtiden. 
Det betyder store udfordringer både til samfundet og til de enkelte patienter, som får store begrænsninger – både intellektuelt og fysisk.  Den enkelte patienters forudsætninger, baggrund og sygdommens stadie m.m. er imidlertid forskellighed og der er derfor tilsvarende meget forskellige behov for aktivitet og oplevelse. 

Men livet skal leves! – meget tyder på, at man gennem et let aflæseligt miljø og med let tilgængeligt funktionalitet kan stimulere og understøtte den enkelte mulighed for selv at tilvælge aktivitet og oplevelse i hverdagen. 
Og at der kan skabes meget kvalitet for den enkelte patient ved at udfordre og aktivere de kompetencer som den enkelte har i praktiske daglige gøremål.

Hovedgrebet – ’BYEN’ – udgør i sig selv en naturlig og let aflæselig skabelon for en bevist hierarkisk udformning af rum og placering af aktiviteter  - fra en livlig gade og plads med adgang til dagcenters aktivitetstilbud, til mindre og  afskærmede boenheder på 1. sal med egen taghave.

Målet er :

- at skabe variation i rum, organisation, oplevelsesmængde og aktivitet. Overskueligt og effektivt i logistikken for personales daglige rutiner og samtidig et varieret, let aflæseligt og oplevelsesrigt miljø for patienter, hvor en række aktivitetsmuligheder kan indarbejdes på en let tilgængelig måde.

- at arbejde tematisk med indretning af konkrete miljøer, som patienten kender fra egen tilværelse – hus, have, gade, torv, butik, bibliotek, biograf m.m. både i konkret indretning og ved brug af AV.

- at den enkelte bolig og nærområdet som dannes af flere boliger har identitet, og indeholder grundlæggende kvalitet og muligheder for aktivitet med fokus på bl.a. køkken/spise fællesskab og umiddelbar adgang til haverum.

Billedet kunne være hvor som helst i Danmark – en by, i et let kupperet landskab, huse i forskellig størrelse, farve og facade, med forhaver og baggårde. Gågade, torv, park og små pladser. 
Med butikker og caféer, fitness, bibliotek og biograf. Noget kendt. Noget der er nemt at bruge, hvor man kan finde rundt, hvor forskellighed giver det enkelte sted identitet. 
Hvor helheden er forståelig og oplevelsesrig og hvor der er rum og plads til både aktivitet og til bare at være sig selv, og hvor indholdet kan forandres i takt med tid og muligheder.